Få inspiration til din spirituelle og personlige udvikling ♡ Ingen spam, kun kærlighed

Beam me up Scotty!
2020 – Et lorteår?

Bliver ved med, at se quotes, memes, reklameslogans og andet, der cykler rundt i hvor forfærdeligt et år 2020 har været indtil nu.
Jeg bliver simpelthen nødt til at sige, at jeg ikke er enig i, at det er ren nedtur det hele.

Nej, det har da ikke været et år fyldt med glimtende enhjørninge og duftende roser, men hvis man lige tørrer øjnene og tager en kiks, så kan 2020 sagtens gå over i historien som et helt fantastisk år.

Hvis 2020 føles helt forfærdeligt, så er det fordi vi er bange for forandring og for at miste kontrollen (hvilket jo er helt forståeligt i disse uforudsigelige tider).

Selve smerten ligger i kampen mod forandringen og kampen for at genvinde kontrollen.

Vi kæmper alt det bedste vi har lært, fordi vi tror kontrol vil give os trygheden tilbage.
Det gør den så ikke, kan jeg afsløre, men tilgengæld tilfører kampen vores liv mere smerte.

Og ergo = 2020 bliver et lorteår.

Dropper du derimod kampen og giver plads til forandringen, ved at læne dig ind i tilliden til at alt er fuldstændigt som det skal være, så skal du bare se, at 2020 faktisk ikke er så slemt endda.

 

Læs også gerne om Spirituel opvågnen

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *