Vil du have besked når der er nye blogindlæg eller podcasts? Ingen spam - Kun love ♡

Beam me up Scotty!
Fuck jer røvhuller!

Nu hvor jeg har lagt stilen lidt om, og er trådt væk fra feng shui pigen Rebekkah Leve til fordel for den lidt bredere spirituella meme filosofisk havnearbejder agtige Rebekkah Ramona (ved ikke helt hvad jeg skal kalde min nye stil…) kan jeg se, at folk falder fra på mine SoMe platforme.

Hvor nødigt jeg end vil, må jeg jo indrømme, at det gør lidt ondt.
Er ramt af den evindelige “Der er ingen der forstår mig” og “Fuck jer røvhuller!”.
Det er meget sødt.

Jeg fortæller det ikke for at du skal få ondt af mig (plz don’t, jeg har det glimrende og sætter blot ord på mine observationer) eller føle dig som en af røvhullerne – Du er her jo!

Jeg fortæller det, fordi jeg kan konstatere, at jeg åbenbart er påvirket af likes.
Og det bryder jeg mig faktisk ikke om.

Tænker det er samme følelse eller frygt for at miste, der gør at vi holder os selv nede og modellerer os efter omgivelserne så godt vi kan.
Ja, jeg kan jo kun tale for mig selv – alle andre har selvfølgelig ikke gang i den slags tosserier, vel?

Jeg er meget bevidst om hvad der sker i mig lige nu, og nægter at måle mig i likes og følgere.
Derfor øver jeg mig i at være ligeglad og fortsat gøre min ting på min måde.
Også selvom det niver lidt engang imellem.

Folk må gerne smutte hvis jeg ikke er deres kop the.
Faktisk er alt som det skal være.

Jeg afmelder selv fra andre, når jeg er rykket et nyt sted hen og ikke længere matcher det de står for.
Det gør jeg jo ikke fordi jeg syns de er en flok latterlige tabere som jeg hader.
Kun nogle gange (aj, det gass).

Vi er bare vokset fra hinanden, og jeg skal noget andet nu.

Hvis ikke jeg deler og siger det højt, som jeg ægte indeholder, hvor er vi så henne?

Nu må vi simpelthen stoppe med at lade os begrænse af hvad andre folk tænker og mener om os!
(Igen: Det er selvfølgelig kun mig der gør sådanne nuttede krumspring)

Jeg er klar over, at det nok har tråde tilbage til det urinstink, som handler om dengang hvor det var den visse død, hvis man blev udstødt af flokken, og derfor gjorde man hvad man kunne for at passe ind.

Men der sker faktisk ikke længere noget dødstruende hvis man bliver stemt hjem fra øen, selvom det kan føles sådan.
Der er helt sikkert en anden ø, med en flok man passer meget bedre sammen med.
Det ikke bare tror jeg – Det ved jeg.

For jeg har lavet lignende skift før, hvor jeg gik fra at være hemmelig hjemmegående husmor, til fullblown spirituella on the loose med egen virksomhed.
Damn jeg var grundangst i starten af den proces!
Men det gik jo godt altsammen, og det ved jeg, at det vil gøre igen. Og igen. Og igen.

Og lige tilsidst: Når man gør noget der føles farligt, og opdager at man ikke dør af det, så føles det mindre farligt næste gang.

 

Læs også gerne Nye begyndelser

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *