Få inspiration til din spirituelle og personlige udvikling ♡ Ingen spam, kun kærlighed

Beam me up Scotty!
Tanker om kvindernes kampdag

Jeg ser ikke et behov for at kæmpe imod og nedgøre mænd, for at kvinder kan være i verden på en god måde.

Mænd er fantastiske (det meste af tiden🙄🦠😬💘🤪💔), og jeg oplever at mange af dem vil rigtig gerne ligestillingen.
De vil faktisk gerne støtte op omkring kvinder, der fylder og stråler med alt hvad de har.

Ja, der foregår stadigvæk en masse der ikke er særlig optimalt, og ja der er nogle kvinder der har kæmpet for at vi er her hvor vi er i dag.

Men kan vi nu ikke droppe kampen og indtage vores plads i verden (og her mener jeg ikke ved kødgryderne), med de feminine kvaliteter vi naturligt bærer i os.

Når vi som kvinder hviler i os selv, og giver den feminine kraft lov til at være og udfolde det den er, er vi ultra stærke!

Jeg er så heldig at have en masse fantastiske kvinder i mit liv.
Smukke, stærke, passionerede, omsorgsfulde, handlekraftige, kreative, givende, inspirerende, kloge, dybsindige, skrøbelige, forvirrede og til tider fucked up.

Jeg er kæmpe fan af dem alle, med alle de nuancer de hver især bidrager med til mit liv.

Vi støtter hinanden, og fejrer hinandens succeser.
Vi skraber hinanden op fra gulvet og løfter hinanden, når der er behov for det.
Og deler ivrigt alt hvad der ligger midt midt imellem.

Kald mig bare en gammel hippie, men efter min mening er det selvindsigt, kærlighed og fællesskab der skal til, ikke kamp.

Peace out.

 

Læs også gerne 8 tegn på at du er lysarbejder

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *